En helikopter og private både deltager i eftermiddag i eftersøgningen af føreren af en lille motorbåd, der pludselig brød i brand tæt på kysten ud for Hotel Kystens Perle i Snekkersten, oplyser vagtchef Steffen E. Østergaard, Nordsjællands Politi.
»Øjenvidner har muligvis set en mand ved rælingen, da båden brød i brand, og derfor er vi i gang med en større eftersøgning«, siger han.




























