Påstande fra Dansk Jernbaneforbund om, at det halter med sikkerheden i DSB's tog, kan Trafikstyrelsen ikke genkende.
Det siger vicedirektør i Trafikstyrelsen Jesper Rasmussen, efter at lokoførere tidligt i dag lammede togtrafikken over hele landet, da de gik til fagligt møde i protest mod det, de kalder manglende opbakning til personalet og flere forstyrrelser af sikkerheden.



























