Politiet i Midt- og Vestjylland leder efter den 27-årige Mathias Jensen Johannsen, der fredag middag forlod bostedet Højskolebakken i Skals nord for Viborg, hvor han bor. Han er autistisk og skizofren og skal have medicin.
En helikopter har sammen med politipatruljer og politi med hunde afsøgt et større område omkring Skals samt et område ved Himmerlandsstien i Skringstrup, hvor et vidne så den forsvundne midt på eftermiddagen.



























