Selv om det har væltet ind med pistoler, revolvere, rifler og maskinpistoler til landets politikredse under den månedlange frit lejde-aktion, så er det ikke ligefrem rockere og bandemedlemmer eller kriminelle organisationer, som har stået i kø ved politistationernes skranker landet over for at slippe af med bevæbningen.
Det har nu heller ikke været strategien bag frit lejde, siger Steen Skovgaard, der er chefpolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands politi.



























