Farten skønnes at have været oppe på mindst 130 kilometer i timen, da berusede unge fredag morgen påkørte og dræbte en cyklist nær Kolding.
To unge mænd er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger i sagen sigtet for uagtsomt manddrab. Politiet mener også, at de var påvirket af enten alkohol eller stoffer ved påkørslen.



























