En alvorlig trafikulykke på Svendborgvej i Odense S torsdag morgen har kostet en 49-årig mand fra Odense livet, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
»Forud for uheldet kom den 49-årige kørende i sin personbil ad Svendborgvej mod syd, hvor han af ukendte årsager kom over i modgående kørebane og næsten frontalt kolliderede med en rutebus fra Fynbus«, skriver vagtchef Lars Thede.



























