En 45-årig kvinde fra Hornum i Himmerland forsøgte ifølge Nordjyllands Politi i nat at dræbe sin mand, mens han sov.
Manden fik punkteret den ene lunge, men er uden for livsfare. Kvinden er anholdt og skal i eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.



























