Cyklister og bilister fik et gedigent chok, da en stikflamme pludselig rejste sig op fra asfalten ved Burmeistergade tæt ved Christiania i København.
»Det var en el-ledning, der på en eller anden måde var gået hul på, og den var kommet i forbindelse med noget vand, og det gav så den her stikflamme, der i nogens øjne var to meter høj«, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Dannie Rise.



























