En brandstifter ved Amalienborg og McDonalds på Kongens Nytorv i sidste uge efterlyses nu af Københavns Politi, der planlægger at offentliggøre et billede af manden.
»Vi har videoovervågning fra begge steder, og vi kan sige, at der er tale om den samme person«, siger vicepolitikommissær Bertel Hejlesen, der er leder af Københavns Politis særlige afdeling for brandefterforskning, til Ritzau.




























