Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har besluttet at stoppe efterforskningen mod Fredericias tidligere borgmester Thomas Banke (V), skriver Fredericia Dagblad på netavisen frdb.dk.
Siden december 2012 har Sydøstjyllands Politi efterforsket flere politianmeldelser mod ham. Men anklagemyndigheden meddelte i dag Thomas Banke, at efterforskningen bliver standset.




























