Københavns Politi efterlyser anonym brevskriver, som har skrevet til Skattesagskommissionen.
Brevskriveren har sendt et brev, der anklager flere Venstre-medlemmer for at have talt usandt i Skattesagskommissionen, der undersøger skattesagen mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock.
Anonymt brev: Ledende Venstre-politikere ville ramme Thorning»Vi har undersøgt det anonyme brev, som Skattesagskommissionen har fået tilsendt og afleveret til politiet. Vi kan ikke umiddelbart verificere ægtheden af brevet, men hvis oplysningerne heri er korrekte, vil det kunne have betydning for blandt andet den sag, vi efterforsker«, skriver politidirektør Thorkild Fogde fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Sagen, som Thorkild Fogde refererer til, er der oprindelige lækagesag, hvor Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse blev lækket til tabloidavisen BT.
DOKUMENTATION
Dokumentation: Derfor får politiet brevet i skattesagenKøbenhavns Politi skriver, at den anonyme afsender af brevet skriver, at vedkommende gerne vil have sandheden frem i sagen, og opfordrer derfor brevskriveren til at stå ved sit udsagn og melde sig.
»Vedkommende kan ringe 3314 1448 og bede om at tale med mig, så bliver pågældende stillet direkte om til mig. Og jeg behøver ikke i telefonen at få at vide, hvem der ringer – det afgørende for mig er at kunne komme videre med sagen«, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, der er leder af politiets efterforskning.
Skattesagskommissionens formand, Lars E. Andersen, har ingen kommentarer til politiets fremgangsmåde, men siger til Politiken, at kommissionen »i rimeligt omfang« vil afvente, hvad politiet finder ud af, før kommissionen gennemfører de afhøringer af blandt andre Troels Lund Poulsen, Peter Loft og Peter Arnfeldt, som skulle have fundet sted i denne uge, men blev aflyst, da det anonyme brev dukkede op.
fortsæt med at læse




























