Hvis skattesagskommissionen står fast på, at sagens bisiddere ikke må drøfte det meget omtalte anonyme brevs indhold med deres klienter, så ender sagen i Østre Landsret.
Det siger advokat Karoly Németh, tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) bisidder, efter at han fredag har skrevet til de øvrige 18 bisiddere for at samle opbakning til en begæring, som indsendes til kommissionen i næste uge.




























