Kloge udlændinge strømmer til Danmark

Tid. Kinesiske Li Wei glæder sig over at hun, i Danmark, har bedre tid til at tænke over sit arbejde
Tid. Kinesiske Li Wei glæder sig over at hun, i Danmark, har bedre tid til at tænke over sit arbejde
Lyt til artiklen

Danmark er ved at udvikle sig til en magnet for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. I perioden 2006-2010 kom der i alt 15.218 kloge hoveder fra tredjelande uden for EU til Danmark. Det er næsten fem gange så mange som i perioden 1991-1995, hvor der kom 3.328 til landet. Tendensen er fortsat i 2011 og 2012, viser de foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen, der definerer højtuddannede som personer, der har fået arbejdstilladelse under de særlige ordninger i jobplanen.

LÆS OGSÅ Mød nybyggerne - før de rejser igen

I de seneste to år er der i alt udstedt 8.518 opholdstilladelser til højtuddannede udlændinge – fortsætter den tendens, vil der i femårsperioden frem til 2015 komme over 20.000 kloge hoveder fra lande uden for EU til Danmark.

Bidrager med specifikke kompetencer Udviklingen er godt nyt for dansk økonomi og de danske virksomheder, påpeger eksperter. »Det er en meget interessant udvikling. Mange af de tilrejsende vil være et positivt bidrag til dansk økonomi. Og i forhold til de udfordringer, som Danmark har med en stigende gruppe ældre, er det rigtig godt nyt«, siger tidligere vismand og professor i økonomi Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet. I Dansk Industri er de også glade for udviklingen. »Mange af de højtuddannede udlændinge kommer med nogle meget specifikke kompetencer, der bidrager til at øge de danske virksomheders konkurrenceevne og er med til at skabe arbejdspladser«, siger konsulent Claus Seidelin. God forretning En analyse foretaget af Centre for Economic and Business Research i København, viser også, at de højtuddannede udlændinge kan være en guldrandet forretning for Danmark. Analysen, der er fra 2011, viser, at en gennemsnitlig højtuddannet indvandrer med familie i gennemsnit bliver i Danmark i otte år og bidrager med cirka 1,9 millioner kroner til de offentlige kasser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her