To børn drøner ned ad rutsjebanen. Imens overflyver to træbyggede raketter det luftige grønne legeareal med et barn i hvert cockpit.
Der er rigeligt at holde styr på for 35-årige Per Haubjerg Jørgensen, når han som pædagog i udflytterbørnehaven Nordtoftegaard fra Brønshøj hver morgen kører til landsbyen Jersie for at holde et helt kuld krudtugler i ørerne.




























