En muskuløs mand trådte i eftermiddag ind i Superbrugsen i Vissenbjerg på Fyn og krævede indholdet af kasseapparatet.
Men den ordre ville ekspedienten umiddelbart ikke parere, så manden stak selv hænderne ned i kassen og ragede et ukendt beløb til sig. Ekspedienten forsøgte at skubbe røveren, men endte selv med at få et kraftigt skub.




























