Indvandrerkvinder og kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande kæmper med at finde ind på det danske arbejdsmarked. 45 procent af kvinderne med en ikkevestlig baggrund – 63.530 kvinder – er i beskæftigelse, mens hele 72 procent – 1.120.638 kvinder – af deres danske ’medsøstre’ er i beskæftigelse. Det viser nye tal fra Social- og Integrationsministeriet. Særligt indvandrerkvinder mellem 50 og 59 år går hjemme.
LÆS OGSÅ Regeringen vil tvinge indvandrere på kontanthjælp til at lære dansk
I den aldersgruppe har 79 procent af kvinderne med dansk oprindelse et arbejde, mens det for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kun gælder for 39 procent.
Ifølge Vibeke Jacobsen, seniorforsker ved SFI og ekspert i indvandrere på arbejdsmarkedet, er der en lang række forklaringer på, at indvandrerkvinder har svært ved at få et job.
Indvandrerkvinderne mangler ifølge Vibeke Jacobsen uddannelse, sproglige kompetencer, og så har de ofte har et ringere kendskab til det danske arbejdsmarked.
Venstre: Smid fløjlshandskerne over for indvandrerkvinder »Det er nogle alvorlige tal for indvandrerkvindernes beskæftigelse, vi ser. En vigtig forklaring er en mangel på kvalifikationer, noget andet er familiemæssige traditioner, og derudover havner en del indvandrerkvinder i for eksempel rengøringsjob. Her arbejder kvinderne ofte alene og misser dermed kontakten til kollegaer, der kan højne deres sproglige kompetencer og viden om arbejdsmarkedet«, siger Vibeke Jacobsen. Hårdere ramt af finanskrisen Tallene for beskæftigelsen viser, at det går den forkerte vej med indvandrerkvinders beskæftigelse efter finanskrisen. I en tilsvarende opgørelse fra Social- og Integrationsministeriet opgjort 1. januar 2008 var 51 procent af indvandrerkvinderne i arbejde, mens tallet for kvinder med dansk oprindelse var 76,8. Faldet i beskæftigelse er altså større for indvandrerkvinderne – de oplevede et fald på 6 procentpoint frem til 2012.
