Kommunalreformen koster milliarder

Flere tusinde lokalpolitikere forsvinder med kommunalreformen, og det giver en årlig gevinst på 368 millioner kroner i sparede vederlag og diæter. Disse penge må de cirka 100 nye kommuner bruge til at betale af på et lån på tre milliarder kroner i de kommende ti år, lovede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han mandag gjorde status på reformarbejdet i Vingstedcentret ved Vejle. »Selvfølgelig er der engangsomkostninger ved reformen. Til flyttebiler, nye it-systemer, omskoling og medarbejderudvikling«, sagde ministeren til kredsen af indbudte kommunalpolitikere, personaleorganisationer og forskere. Gennemgående krav Det er første gang, regeringen erkender, at den voldsomme ommøblering af kommunekortet koster. Og netop et ønske om sikkerhed for, at kommunerne kan fusionere - og betale prisen for det - uden at skulle skære i skoler, hjemmehjælp og daginstitutioner var et gennemgående krav på statuskonferencen. Ministeren vil dog ikke sætte endeligt beløb på flytteomkostningerne. »Det er en grundlæggende erkendelse, at det koster, men det er lige så sikkert, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan give omkostningerne en bestemt størrelse. Gjorde vi det, ville det flytte ansvaret og bare betyde, at budgetterne blev pumpet op«, sagde Løkke Rasmussen. Derfor vil regeringen heller ikke betale gildet, men former det første tilbud om flyttehjælp som et lån på de tre milliarder kroner. 48 nye love Statuskonferencen i Vingsted faldt netop et år efter, at Strukturkommissionen under voldsom mediebevågenhed offentliggjorde sin betænkning. Siden er regeringen kommet med sit udspil og har forhandlet reformen på plads med Dansk Folkeparti. De 48 love, som danner det juridiske grundlag for en ny inddeling af Danmark, har været til høring, og fristen er netop slut. Regeringen fremsætter lovene 26. januar. Siden januar og Vingsted sidste år har hovedparten af kommunerne fundet sammen i frivillige sammenlægninger, som mere end halverer antallet af kommuner. Samtidig ændres de 13 amter til 5 sygehusregioner, som også inkluderer Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og sygehusvæsenet under Bornholms Regionskommune. De nye og langt større enheder kræver nye former for lokaldemokrati, når rådhuset efter 1. januar 2007 ligger meget længere væk, og lokalpolitikerne ikke længere er helt så lokale. Flere brugerråd »Derfor skal der lægges flere beslutninger ud på de enkelte institutioner, fordi hverken politikere eller embedsmænd er tæt nok på det at finde de rette løsninger. Det er brugerne, borgerne og institutionslederne«, argumenterede Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole og Samfund. Samme fremtidsvision så Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) på sit felt: »De kommunale handikapråd bliver en god base, men det er vigtigt, at de får kompetence«, sagde han. Bornholm, som har gjort de første erfaringer ved at sammenlægge øens fem kommuner og amtet til en enhed, ville oprindelig erstatte de gamle kommuner med lokalråd. Men fravalgte ideen. »Vi overvejede lokalråd, men valgte at gøre det frivilligt og på den måde belønner vi de ildsjæle, som vil medindflydelse og er villige til at deltage i arbejdet«, sagde den bornholmske regionsborgmester, Thomas Thors (S). Mere for det nære Indenrigsministeren konkluderede, at der faktisk bliver mere at rive i for det nære demokrati: »Politikerne i de nye kommuner skal formulere overordnede visioner og værdier og får ikke længere mulighed for at blande sig i enkeltsager. Det efterlader et beslutningsrum, som kan rykkes længere ud«, sagde han. »Det nye nærdemokrati må ikke sættes på for faste formler, men lægges kompetencen ud, skal det være reelt. Ellers mister folk tilliden«, sagde Løkke Rasmussen.