1 er dræbt og hundrede kvæstet af voldsom storm

Lyt til artiklen

Den voldsomme storm med orkanagtige vindstød kostede i går en ung mand livet i Gilleleje. Op mod 100 andre danskere er kvæstede - enkelte alvorligt. Også i resten af Europa har stormen trukket dramatiske dødelige spor. Ifølge TV2 er blev syv mennesker dræbt i Europa.

Ud over menneskelige omkostninger venter der en stor regning for oprydning og udbedring af skader. Op mod 100.000 danskere kan ifølge forsikringselskabet Tryg være ramt af materialle skader på huse, biler og cykler. Tryg venter at selskabet må udbetale op mod en kvart milliard kroner i skadeserstatninger til selskabets kunder. I Københavns Kommune gives der husly til strandede mennesker.

Aflyste tog
Herhjemme vågnede danskerne her til morgen op til spærrede veje og cykelstier hvor væltede træer gjorde det svært eller umuligt at komme på arbejde. Ikke mindst den kollektive trafik er hårdt tramt.

Den voldsomme storm over Danmark har efterladt væltede træer over togskinner og smadrede køreledninger bag sig, og det vil få konsekvenser for togpassagererne hele tirsdag, oplyser DSB.

»Det gælder både for intercitytog, regionaltog og S-tog, at vi starter op klokken 4, men at trafikken vil være stærkt begrænset. De omfattende skader efter stormen betyder, at der er flere steder, hvor vi simpelthen ikke kan få lov at køre, siger Tony Bispeskov«, trafikinformationschef i DSB til Ritzau.

Hovedstadsområdet hårdt ramt

Han nævner Lyngby Station i hovedstadsområdet, som en af de stationer, som har fået omfattende skader efter stormen. Et tag fra en nærliggende bygning blæste af og smadrede køreledninger og andet DSB udstyr. I går måtte flere hundrede passagerer evakueres.

Skaderne betyder, at der tirsdag sættes S-togs-busser ind på strækningen mellem Hillerød og Gentofte Station. Arbejdet med at få stationen klar igen vil formentligt tage et godt stykke tid.

»Og sådan vil der være flere forandringer rundt omkring i landet, hvor vi kører med færre tog end normalt på en tirsdag. Sammen med Banedanmark gør vi det så godt, vi overhovedet kan, for at vi kan komme ud og køre tog igen i den her meget specielle situation«, siger Tony Bispeskov..

Hvis man har planer om en togtur tirsdag, er det en god idé at følge udviklingen på DSB's hjemmeside, lyder opfordringen.

»Vi starter langsomt op, så kunderne skal tage af sted i god tid og orientere sig på hjemmesiden«, siger Tony Bispeskov.

Han tilføjer, at togbilletter købt mandag også gælder tirsdag på grund af den helt ekstraordinære situation.

Niels Nørgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her