Rekordmange indvandrere kom til Danmark i løbet af det seneste år. Fra fjerde kvartal 2012 til tredje kvartal 2013 indvandrede 53.429 udenlandske statsborgere til Danmark, og det er det højeste antal nogensinde for et år, oplyser Danmarks Statistik.
Det er især mennesker fra andre vestlige lande, der kommer til Danmark. To ud af tre af de indvandrede udenlandske statsborgere var statsborgere i et vestligt land.




























