To maskerede mænd trængte i aftes ind til en 44-årig mand i hans hjem i Gullestrup uden for Herning. De truede ham med en revolver, men opgav forehavendet og forsvandt fra stedet uden udbytte.
Mændene henvendte sig ved døren til rækkehuset på Lyngens Kvarter. Da husets mandlige beboer åbnede, trængte de ind og truede med et våben, som manden i sin forklaring til politiet har betegnet som en attrap.




























