Det vidner om »ekstremt dårlig ledelse« og »lemfældig omgang med ansvarsopgaverne«, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, hverken har styr på bilag eller samarbejdet med de ansatte, mener Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.
Hun har indkaldt justitsminister Morten Bødskov (S) til samråd, efter at det i dag kom frem, at administrationschef Mette Lyster Knudsen har valgt at forlade efterretningstjenesten.




























