Justitsminister Morten Bødskov (S) har tillid til PET-chef Jakob Scharf, efter at PET-chefen »blankt« har afvist, at han har misbrugt oplysninger - som det ifølge Ekstra Bladet påstås i en klage fra fem tillidsfolk i PET.
»Jeg har noteret mig, at Jakob Scharf har udsendt en skriftlig redegørelse, som jeg også har fået. Jeg har tillid til Jakob Scharf som PET-chef og forventer, at der bliver styr på det i PET's organisation«, siger Morten Bødskov.




























