To togvognsæt, der består af fire togvogne, er tidligt til morgen blevet afsporet på Svendborgbanen, oplyser Fyns Politi. Politiet understreger, at toget ikke er væltet.
Det er det forreste vognsæt, der er blevet delvis afsporet, oplyser DSB til Ritzau. Et vognsæt består af to sammenkoblede togvogne – og heraf er en del kørt af skinnerne.




























