Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) muligheder for at fortsætte i et nyt internationalt topjob, når perioden som Nato-generalsekretær udløber næste år, er yderst beskedne.
Han har ikke den danske regerings støtte til at føre sig frem til en ny toppost, og hans egne partifæller i Venstre har netop besluttet sig for at pege på den finske EU-kommissær, Olli Rehn, som partiets bud på en liberal spidskandidat til den håndfuld EU-topjob, der bliver ledige næste år.




























