Storebæltsbroen lukker kort efter klokken 16 fredag eftermiddag igen for trafik i begge retninger, fordi vinden er taget til. Som det ser ud nu, åbner den igen klokken 21.
»Vi har lige været nødt til at lukke igen desværre. Vindhastigheden er simpelthen gået over grænsen for, hvornår sikkerhedskravene gør, at vi skal lukke«, siger kommunikationschef for Sund og Bælt, Lene Gebauer Thomsen, til Ritzau.



























