Storebæltsbroen er igen åben i begge retninger, oplyser Sund og Bælt på sin hjemmeside. Der er lange køer i begge retninger, og bilisterne skal nok væbne sig med tålmodighed og lidt god musik i radioen.
Kort efter klokken 16 fredag eftermiddag lukkede broen for trafik i begge retninger, fordi vinden var taget til. På det tidspunkt forudså man, at den først ville åbne igen klokken 21, men så mange timer blev det heldigvis for bilisterne ikke til.



























