I stort set alle egne af landet – fra Frederikshavn til Nordfyn, til Tønder og Fredensborg – oplever børn og deres forældre, at deres skole bliver helt lukket eller sammenlagt med en anden.
Siden 2009 er 333 folkeskoler blevet nedlagt. 103 af dem er lukket helt, mens 230 er nedlagt i forbindelse med en sammenlægning. Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Tallene viser samtidig, at der i samme periode er opstået 103 ’store’ folkeskoler.



























