En 75-årig kvinde kom cyklende, da hun i formiddag blev ramt af en lastbil i Sønderborg. Kvinden er nu afgået ved døden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken skete på Grundtvigs Allé klokken 09.15, men politiet vil endnu ikke oplyse de nærmere omstændigheder omkring ulykken, før en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.



























