En ældre mandlig beboer på et socialpsykiatrisk bosted i Ørsted øst for Randers døde i går på Randers Sygehus efter at have været udsat for et voldeligt overfald natten til 27. december, skriver Randers Amtsavis.
Lederen af bostedet Tangkær, Heinz Jakob, vil endnu ikke oplyse, hvad der ligger til grund for det voldelige overfald.



























