Op til otte personer fik knubs og mindre skader, da Agersøfærgen i aftes påsejlede kajen, da den var ved at lægge til i Stignæs.
»Under indsejlingen rammer færgen kajen. Flere passagerer mister fodfæstet og falder ved sammenstødet. To personer er blevet overført til Odense Universitetshospital, men de er ikke kommet noget alvorligt til«, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.




























