Økonomisk pressede offentlige myndigheder kan ifølge et nyt salgsfremstød fra den største it-leverandør til det offentlige, KMD, spare milliarder af kroner årligt ved at tage imod et nyt tilbud fra virksomheden. Tilmed yde bedre og mere fleksibel borgerservice.
Det attraktive tilbud er kommet i stand gennem et udvidet samarbejde mellem KMD og den amerikanske it-gigant Microsoft. Parterne tilbyder en fælles datasky, en såkaldt hybrid cloud, hvori myndigheder lægger deres it og data for at opnå stordriftsfordele.



























