Ulykken i Præstø Fjord i går truer fortsat med at koste flere af de kæntrede efterskoleelever livet.
Efter opimod to timer i iskoldt vand blev de 14 personer, som det lykkedes redningsmandskabet at redde, fløjet til hospitaler rundt om i landet. Fem blev fragtet til Rigshospitalet, en til Skejby Sygehus og de øvrige til fire andre hospitaler.




























