Efter ti dage uden rent vand i hanerne kan 250 husstande i Kalundborg nu atter gå i bad og drikke vandet fra hanerne - hvis de vel at mærke husker at koge det først.
Embedslægen har siden 13. december, hvor en række børnehavebørn blev syge, fordi de havde drukket vand med E. colibakterier, haft udstedt et forbud mod al brug af vand. End ikke en tur på toilettet var tilladt.



























