Danmark er klædt i hvidt, men trods snedække over det meste af landet forløber morgentrafikken uden de store problemer, oplyser Vejdirektoratet.
»Det kører ganske stille og roligt i øjeblikket. Det er dagen derpå efter i går, hvor især Nordjylland var hårdt ramt. Efterhånden er der blevet saltet på vejene i hele landet, og salten begynder at virke nu, hvor der ikke kommer så meget nedbør. Vi forventer en normal myldretid, bortset fra i Nordjylland, hvor der ligger meget sne«, siger vagthavende Maiken Bendtsen.




























