En ung mand bliver i eftermiddag stillet for en dommer i Randers, efter at en 46-årig mand i morges blev såret af et dybt knivstik. Det oplyser Østjyllands Politi.
Overfaldet skete på et fortov på Bækkelundsvej i Randers ved 6.30-tiden, hvor den 46-årige fik et 8-10 centimeter dybt knivstik i brystet, så hans ene lunge blev perforeret.




























