Weekendvejret bliver perfekt - for de mennesker, der vælger at slå sig ned foran tv-skærmen og følge de første konkurrencer ved vinter-OL i russiske Sotji.
Både i dag, i morgen og på søndag bliver det skyet med regn de fleste steder i landet, og der kommer kun få solstråler. Temperaturerne vil årstiden taget i betragtning være milde, forudser meteorologerne hos DMI.



























