Pigen, der i årevis levede med vold, svigt og seksuelle overgreb i sit barndomshjem, uden at de sociale myndigheder greb ind, får nu oprejsning fra det officielle Danmark. Tønder Kommune har valgt frivilligt at betale en kompensation på 300.000 kroner til pigen.
Det er første gang, at en kommune betaler til en borger for at have gjort sig medskyldig i omsorgssvigt, og det kan få betydning for kommende sager.



























