Den jyske motorvej E45 var her til morgen lukket i den sydgående retning i halvanden time ved Sønder Borup syd for Randers, da 20 til 30 biler var stødt sammen på grund af tæt tåge mandag morgen, oplyser Østjyllands Politi.
»Vi har op mod ni færdselsuheld på strækningen ved Randers«, siger politikommissær Vagn Martinussen til Ritzau.




























