Et skattefradrag fordelt på begge forældre i stedet for blot den ene - som erstatning for en børnecheck - vil ikke til fulde udligne den sociale skævhed, som har været debatteret i forbindelse med hidtidige fradragsmodeller.
Det vurderer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, efter at Politiken mandag skriver, at skatteminister Morten Østergaard (R) har præsenteret netop denne løsning under et forhandlingsmøde med Venstre og de konservative.




























