Det danske Davis Cup-hold i tennis sikrede sig som ventet en samlet sejr over Luxembourg. På hjemmebanen i Hillerød blev sejren en realitet, da doublen sørgede for en dansk føring på 3-0.
Der skulle dog en lang double til, inden den samlede sejr var sikret. Den danske konstellation Thomas Kromann og Frederik Løchte Nielsen besejrede Mike Scheidweiler og Gilles Kremer med 4-6, 6-4, 5-7, 6-4, 6-2.



























