Anklager efter rekordstraf: En ung mand kan sagtens straffes så hårdt

Lyt til artiklen

»Nu kan jeg få fred«.

Sådan lød det fra en veninde til den trafikdræbte Cilla Johansson, da dommen mod den 23-årige R.J., i dag blev læst op i Københavns Byret.

De to domsmænd var enige om, at der ikke var nogen undskyldende omstændigheder i sagen, og derfor endte dommen også på rekordhøje fire år og seks måneder for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

En dom anklager Bettina Wøldike var stærkt tilfreds med.

»Straffen er der, hvor jeg forventede den ville være«, sagde hun til Politiken foran retsbygningen.

Kørekort igen om 10 år

Den dømte erklærede sig selv skyldig i de vigtigste anklagepunkter, herunder uagtsomt manddrab og spirituskørsel. Og anklageren gik efter fem års fængsel samt frakendelse af kørekortet for bestandig.

Strafudmålingen kom næsten op på de fem år, mens den 23-årige fik frakendt kørekortet i 10 år. Han har dog anket dommen til landsretten.

»Dommeren lagde vægt på hans unge alder, og det var også forventeligt« sagde Bettina Wøldike om R.J.'s mulighed for at få kørekortet tilbage.

LÆS MERE

Men selv om dommeren tog hensyn til R.J.'s unge alder, mener hun ikke den 23-åriges straflængde kan betegens som for hård:

Vidne om trafikdrab: »Jeg ser, at speedometeret er på 230 km/t«

»Jeg synes, at han har samme forudsætninger som andre for ikke at køre påvirket. En ung mand kan godt blive straffet så hårdt«.

Selv om sagen er anket, håber hun på, at dommen kan komme til at skabe præcedens i lignende sager.

Forsvar ikke tilfreds

Den dømtes forsvarer derimod forsøgte at bruge netop R.J's alder, samt hans anger efter ulykken, som argument for, hvorfor straffen ikke skulle op på den længde, der i dag blev udmålt.

»Vi er selvfølgelig ikke tilfreds, og derfor har vi også anket dommen. Jeg synes, at den er for hård i forhold til den praksis, der findes i forvejen«, sagde han om afgørelsen.



Han erkender dog, at dommen er af principiel karakter efter lovændringen i 2010, hvor man skærpede strafmålet for uagtsomt manddrab ved særlig hensynsløs opførelse, spiritus- eller narkokørsel. Her satte man straffen for de groveste tilfælde til fem år.

Dødsbilists promille var på 1,01 efter trafikdrab ved Tivoli

Derfor mener han også, at sagen skal prøves hele vejen til landsretten.

»Heldigt der ikke var flere dræbte«

Til dagens retsmøde forsøgte forsvareren at overbevise dommeren om, at 'skærpende omstændigheder' var ment til brug i tilfælde, hvor der var tale om flere dræbte, da skærpelsen blev foretaget i folketinget.

Dertil konstaterede anklageren dog, »at der nemt kunne have været tale om flere dræbte, og at det derfor var heldigt, at det ikke gik værre«, om natten for påkørslen 2. november sidste år.

LÆS MERE

Det var domsmændene tilsyneladende enige i, og da de læste anklageskriftet op, kaldte de også den dømtes kørsel for »så hensynsløs som den overhovedet kan være«.

23-årig dødsbilist taget for at køre uden kørekort 48 gange

Den dømte blev kendt skyldig i at være påvirket af hash og alkohol, da han kørte over for rødt og ramte den 46-årige Cilla Johansson så hårdt, at hun kort efter blev erklæret død af sine kvæstelser.

Christina Raabæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her