I går aften dukkede den sidste af de fem slanger, som i begyndelsen af marts blev lukket ud i Sandved, pludseligt op i en lejlighed. Det skriver tv2east.dk .
»En af mine kammerater kom og sagde, at den sidste af slangerne var blevet fundet hos en af vores fælles kammerater, og så kom de herhen med den. Jeg synes, det er lidt vildt, for jeg havde ærlig talt regnet med, at den ville blive fundet død et sted efter så lang tid«, siger Uffe Vinther, der bor i Sandved og har de andre slanger hos sig.




























