Lyt til artiklen
null
»Åh, det er så fint. Så sanseligt. Det er jo egentlig et billede af noget helt almindeligt. Eller rettere: Det er et klassisk motiv. Men det er alligevel anderledes. Tæt. Og så er der bevægelse i det. Uskarpt, kunne man sige - men det ER jo en bevægelse. Hvilket gør, at man føler, at man er midt i noget. Og så elsker jeg den der hånd, der griber ud og holder fast – og ja, næsten sætter neglene ind i kinden på den anden. Plus det, at man ikke rigtigt kan se, hvem det er. Det kan være to kvinder. Eller det kan være en kvinde og en mand. Det sætter min fantasi i gang. Giver mig indre billeder. Gode film skal laves sådan - de skal give publikum plads og tid og lyst til at reflektere over deres eget liv. Det samme gælder selvfølgelig stillbilleder«.
