Anklagemyndigheden vil gå efter en rekordhøj straf, minimum fire års fængsel, når Københavns Byret i dag indleder en sag mod en 23-årig mand om uagtsomt manddrab.
Manden er tiltalt for at have kørt en 46-årig kvinde ihjel, da han var påvirket af hash og spiritus. Derudover kørte han 91 kilometer i timen i en 50 kilometerzone, hvilket ifølge anklagemyndigheden er særligt hensynsløst.



























