Aldrig nogensinde før er så mange psykiatriske patienter blevet tvunget til at tage medicin mod symptomerne på deres sygdom som sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut.
»Det er stærkt foruroligende. Der er tale om højpotente stoffer, som kan være farlige«, siger Karl Bach Jensen, der er udviklingskonsulent i Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere (LAP).




























