Bilister, der skal ud at køre i det syd- og sønderjyske fredag morgen, skal passe på, for natten og morgenens kraftige regnvejr betyder masser af vand på vejene og flere væltede træer, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi.
Efterhånden som regnen satte ind ved halv fire tiden, begyndte telefonerne at ringe hos politiet, fortæller vagtchef Søren Strægaard.



























