Kraftigt uvejr nærmer sig Sjælland

Oversvømmelse i Vejle i morges. DMI råder til, at man tager den med ro i trafikken, hvis man kører bil under det uvejr, der er på vej mod Sjælland.
Oversvømmelse i Vejle i morges. DMI råder til, at man tager den med ro i trafikken, hvis man kører bil under det uvejr, der er på vej mod Sjælland.
Lyt til artiklen

Voldsomt uvejr, der ramte store dele af Jylland og Fyn i nat, får en opfølger.

Denne gang ser det ud til, at især Sjælland bliver ramt af torden og store mængder regn.

TIP OS

Tip os: Send os dine billeder af skybruddet

»Vi forventer, at uvejret starter ved Lolland Falster ved 17-18 tiden og når det nordlige Jylland ved 19-20 tiden«, fortæller Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteologiske Institut, DMI.

Undervejs vil uvejret bevæge sig hen over hele Sjælland, mens det i Jylland vil strække sig fra Århus til Lemvig.

»Og helt frem til midnat kan de kraftige regn- og tordenbyger ramme«, siger Klaus Larsen.

Uvejret kan betyde oversvømmede kældre, men de store vandmængder giver også problemer andre steder.

»Især i trafikken skal man tage den med ro. Der kan nemlig danne sig store vandpytter, og det kan give problemer, hvis vejene bliver oversvømmede«, siger Klaus Larsen.

Fynboerne går fri for det værste

De værste bygeaktiviteter bevæger sig uden om både Fyn og Sønderjylland, der til gengæld fik en del regn i nat.

I det syd- og sønderjyske var nattens regnbyger så voldsomme, at billister blev advaret mod at køre ud, og Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi har meldt om vand på vejene og væltede træer flere steder. Regnvejret førte også til pproblemer for togtrafikken mellem Fredericia og Vejle som følge af et dæmningsskred ved Børkop.

Skybrud skyld i togproblemer mellem Fredericia og Vejle

Fyn og Sønderjylland kan dog stadig forvente både regn- og tordenbyger, når uvejret igen rammer.

Elisabeth Lønkjær Eskildsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her