Uvedkommende – adgang FORBUDT’. Til dem, der ikke kan læse skiltets budskab på dansk, signalerer det to en halv meter høje trådhegn og de mange overvågningskameraer det samme: Du står foran en topsikret bygning i Glostrup, og uden lødigt formål er der intet for dig at gøre her.
Bag skiltet, trådhegnet og overvågningskameraerne tager en smilende, skaldet mand imod. Han hedder Kim Aarenstrup og er nystartet centerchef for Rigspolitiets nystartede it-efterforskningsenhed med navnet Nationalt Cyber Crime Center, forkortet NC3.



























