Næste års finanslov er på plads

Lyt til artiklen

Efter flere dages forhandlinger er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om, hvordan statens budget skal bruges næste år. Den store knast i de afsluttende forhandlinger, kvalitetsreformen, endte med et kompromis, hvor der dermed blev afsat 250 millioner til forbedringer af social- og sundhedssektoren. »Det er et stort skridt, vi har nået. Dette forlig trækker lange spor fremover«, sagde finansminister Thor Pedersen (V) med henvisning til de mange milliarder, der i finansloven også er afsat til forskning og uddannelse i de kommende fire år.

God stemning i forhandlingerne

Dansk Folkeparti kom igennem med de fleste af sine krav. Og selv om partiet gerne havde set en halv milliard sat af til kvalitetsreformen, så erklærede partiformand Pia Kjærsgaard sig også ovenud tilfreds med resultatet. »Der har været en god stemning i forhandlingerne. I forliget er der meget store midler afsat til social- og sundhedssektoren, og det er også absolut nødvendigt«, sagde hun. »Vi kunne ikke komme igennem med alt, men når man kommer ud og er tindrende tilfreds med resultatet, så er det altså det, der tæller«. Pia Kjærsgaard glædede sig samtidig over en nedsættelse af sodavandsafgiften, forbedring af ældrechecken og udsigten til, at der skal forskes i islamisme. Hun forklarede det lange forhandlingsforløb med, at parterne havde været »grundige«. »En finanslov er et spil, hvor alle prøver alle af«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her