Oppositionen skuffet over finanslov

Lyt til artiklen

Skuffede reaktioner fra oppositionen er næsten en naturlov efter finanslove kommer i hus. Heller ikke i år havde de fire partiet udenfor det endelige forlig meget positivt at sige. Socialdemokraterne kaldte samlet set finansloven »meget beskeden«. »Regeringen er sluppet overraskende billigt fra forhandlingerne med Dansk Folkeparti. Det er ikke mange ekstra initiativer, finansministeren måtte overtales til for at sikre sig stemmerne«, siger Socialdemokraternes finansordfører, Jan Petersen. Samtidig udtrykte han et noget andet syn på effekten af den offentlige service, end regeringen og Dansk Folkeparti. »Der er lavet forbedringer for de fattigste ældre, og det er rart, at de nu får forbedret deres indkomst. Men det er dybt kritisabelt, at mange ældre må se frem til klare forringelser i den pleje og omsorg, de har fået hidtil. Og det er den triste baggrund, som forligsparterne ikke taler højt om«, siger Jan Petersen. »Regeringen burer sig inde« De radikale, der ligesom Socialdemokraterne var med i flere delforlig, følte sig sat udenfor. Partiets finansordfører udtrykte ærgrelse over regeringens »kinddans« med sit parlamentariske grundlag. »Efter gode aftaler indenfor trafik, satspulje og bolig er det ærgerligt at se, hvordan regeringen burer sig inde med Dansk Folkeparti i Finansministeriet, uden at andre partier kan komme med gode råd og idéer«, siger partiets finansordfører, Morten Helveg Petersen til Ritzau. Med hentydning til de seneste dages strid mellem miljøminister Connie Hedegaard og Dansk Folkeparti, kaldte han finanslovens miljøaftale »en farce«. Mærkelig i hovedet Hos SF hæftede man sig ved Dansk Folkepartis forsøg ved at nedbringe grænsehandlen. »Man skal være skruet mærkeligt sammen i hovedet, når man sætter afgiften ned på sodavand samtidig med, at man skærer i kommunernes økonomi. Det er en grotesk måde at prioritere velfærden på – og hån mod børnefamilierne«, siger SF’s finanspolitiske ordfører, Ole Sohn til Ritzau. Han tilføjede regeringen og Dansk Folkeparti »ikke driver seriøs politik«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her